Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dyche: Svært at finde den rigtige spiller

Af Mads Bye Marboe
16.06.2017 Kl. 13:19
Burnley er på udkig efter forstærkninger, men Sean Dyche finder det svært at få fat i den rigtige spiller.

Burnley overlevede klubbens første sæson som oprykkere, men The Clarets kommer med stor sandsynlighed til at kæmpe med om nedrykning igen til næste sæson.

Sean Dyche skal derfor ud og forstærke truppen, men manageren har svært ved at finde den rigtige spiller.

– Den perfekte spiller til Burnley skal være klog nok til opgaven, han skal være erfaren nok til at levere fra begyndelsen, han skal være ung nok til at kunne blive solgt videre, og klubben skal have råd til betale prisen og hans løn, udtaler Dyche til Lancashire Telegraph og tilføjer:

– Det er svært at finde en, der lever op til det hele. Det er den opgave, klubben står over for år efter år. Vi har altid nogle spillere, vi går efter, og ideelt set har vi ikke kun en, for det er sjældent, at vi får den første, vi går efter. Vi vil have spillere til alle positioner på banen, for man ved aldrig, hvad kan komme til at ændre kampen.

Burnley smadrede deres transferrekord tre gange sidste sommer, hvor Steven Defour, Jeff Hendrick og Robbie Brady kom til klubben.

Annonce