Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dyche har stor respekt for Manchester United

Af Søren Nørgaard
28.10.2016 Kl. 07:09
Burnley-manager Sean Dyche har stor respekt for Manchester United, selvom De Røde Djævle har haft det svært de seneste uger.

Manchester United har fået en blandet start på sæsonen, hvor flere af holdets profiler har været udsat for kritik, ligesom spillet i store perioder ikke har fungeret. I sidste weekend blev Jose Mourinhos tropper udspillet af et velspillende Chelsea-mandskab, der vandt 4-0.

Nederlaget efterlader samtidig Manchester United seks point efter de andre tophold i Premier League. Lørdag tager De Røde Djævle imod oprykkerne fra Burnley og trods den svingende formkurve har udeholdets manager Sean Dyche stor respekt for lørdagens modstander: 

– Selvom Manchester United har været udsat for en del kritik de seneste uger, så er det stadig et rigtig godt hold. Når jeg ser på klubben, manageren og spillerne, så er de alle fra øverste hylde, siger Burnley-manageren. 

Sean Dyche mener samtidig, at man skal give Jose Mourinho tid til at lære sine nye spillere at kende, før man dømmer ham på resultaterne:

– Lige meget hvor god en manager du er, så tager det tid at sammenspille en ny gruppe af spillere. Det er Jose Mourinho i gang med på nuværende tidspunkt i Manchester United og derfor skal folk have lidt tålmodighed. På den lange bane er jeg sikker på, at de spiller med i toppen af Premier League, slutter Sean Dyche. 

Annonce