Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Drogba: Chelsea mangler flere ledere

Af Jeppe Augustsen
26.11.2015 Kl. 10:16
Didier Drogba mener, at flere spillere i Chelsea bør træde til som ledere og ikke lægge alt pres på John Terry.

Chelsea vandt mesterskabet i sidste sæson med otte point ned til Manchester City, men i denne sæson har de haft store problemer.

Fire sejre, to uafgjorte og syv nederlag har resulteret i en 15. plads efter 13 kampe, og de dårlige resultater kan skyldes, at holdet ikke har nok ledere på holdet, mener Didier Drogba.

– Jeg kan ikke lide at sammenligne tingene nu med den tid, hvor jeg var i klubben, men der er nogle ting, som man ikke kan skjule, siger han til The Sun ifølge London Evening Standard.

– I min tid i Chelsea havde vi mange ledere. Ikke kun i sidste sæson, men de senere år. Der var Frank Lampard, Petr Cech, John Terry, Michael Ballack, Michael Essien, Andriy Shevchenko, Claude Makelele og mig selv. Store spillere med store lederevner. 

– Der var altid en, som kunne sige: "Nu skal vi lige i gang gutter", og så fulgte folk med. Terry er der stadig, men er meget alene. Derfor må andre spillere træde i karakter, men det er ikke noget, man er født med. Man skal finde de rette tidspunkter at snakke på, og holdet skal også acceptere dig som leder. 

Annonce