Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Distin hylder Stones: Han skal nok ende i en storklub

Af Jeppe Augustsen
28.07.2015 Kl. 21:07
Sylvain Distin storroser John Stones, og han er ikke i tvivl om, at han en dag forlader Everton til fordel for en storklub.

Efter seks sæsoner for The Toffes har Sylvain Distin forladt Everton på en fri transfer, og det skyldes især den unge John Stones.

Han fik sit helt store gennembrud i 2013/14-sæsonen og i sidste sæson var han fast mand i midterforsvaret. Den unge englænder er blevet rygtet til Chelsea og Manchester City denne sommer, og Jose Mourinho har også bekræftet, at man har afgivet et bud, som er blevet afvist af Everton.

Det er også kun spørgsmål om tid, før Everton bliver nødt til at sælge John Stones, hvis han fortsætter sin udvikling, fortæller Sylvain Distin.

– Han er ung, engelsk og har mange kvaliteter. Derudover er han også en fantastisk person, siger Distin til Sky Sports og tilføjer:

– Det er ikke overraskende, at en storklub vil have ham. Det er et stort kompliment, og fortsætter han med at arbejde hårdt og udvikle sig, så ender han i en storklub. Det er helt sikkert, slutter han.

Annonce