Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dier: Lloris er den bedste målmand i ligaen

Af Gustav Tornby
25.10.2016 Kl. 09:04
Eric Dier mener, at Tottenham i Hugo Lloris har Premier Leagues bedste målmand.

Tottenhams franske kaptajn Hugo Lloris har været i imponerende form i løbet af de seneste par kampe og holdt sæsonens fjerde clean sheet, da Spurs lørdag spillede 0-0 mod Bournemouth. 

I midtugen havde Hugo Lloris endnu en spektakulær redning, da han reddede Tottenham fra nederlag i Champions League mod Leverkusen, hvor Javier Hernandez var tæt på at score. 

Lloris høster også ros fra holdkammeraten Eric Dier. 

– Spørger man mig, så er han den bedste keeper i ligaen. Han er virkelig undervurderet. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, måske er det fordi han er meget nede på jorden. Han er fantastisk. Han er kun interesseret i at spille fodbold. Det er ikke kun nu. I sidste sæson lavede han også fantastiske redninger. Nu ser vi det også i denne sæson, fortæller Dier ifølge London Evening Standard. 

– Han kan alt. Når man spiller mod hurtige angribere, ligesom Bournemouth har, så er han ikke kun god mellem stængerne, han er også en sweeper keeper, der kommer ud fra mållinjen. Jeg synes ikke, at der er nogen lige så god som ham, for at være ærlig, men det er min holdning og fodbold er holdningsbaseret. 

Eric Dier, Hugo Lloris og resten af Tottenham-mandskabet har endnu ikke tabt i Premier League i denne sæson.

Annonce