Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dier: Eriksens frispark er et fantastisk våben

Af Marc Stig Christensen
08.10.2015 Kl. 14:44
Eric Dier lovpriser Christian Eriksen og hans frispark, som kan være et dødbringende våben mod deres modstandere.

Det er nok ikke gået mange fodboldinteressede danskeres næse forbi, at Middelfart-knægten Christian Eriksen i søndags bombede to frisparksmål i nettet, og dermed havde en afgørende fod med i det 2-2-resultat The Lilywhites hev med hjem til London.

Det er heller ikke gået ubemærket hen hos Tottenhams defensive midtbanespiller Eric Dier.

– Hver gang han står ved bolden, får man en følelse af, at han kan sparke den ind. Han havde også et frispark i første halveg, der kun lige blev vippet rundt om stolpen. Han arbejder også på det hver dag, og det er et fantastisk våben for os, har Dier rost danskeren til Spurs TV.

Derudover er den unge englænder imponeret over hele Tottenhams hold i øjeblikket.

– Bossen og personalet arbejder hårdt, og det betaler sig ude på banen. Vi bliver ved uanset hvad, og selv i slutningen af hver kamp føler vi os fitte og har en tro på, at vi kan afgøre kampene. Det var bare en skam vi ikke vandt i søndags, når vi var så dominerende i anden halveg.

Eriksen, Dier og resten af Spurs-truppen spiller næste kamp lørdag den 17.oktober, hvor man møder Liverpool.

Annonce