Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Diego Costa: Møde med Atlético-direktør en tilfældighed

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
03.09.2015 Kl. 18:36
Diego Costa beroliger Chelsea-fans, efter topscoreren mødtes med Atlético-direktøren i sommer.

I sommer mødtes Atlético-direktør Miguel Angel Gil med Chelsea-angriber Diego Costa på Ibiza. Det satte hurtigt i gang i et rygte om en tilbagevenden til Madrid for Diego Costa.

Nu afslører Costa, hvad der lå til grund for mødet.

– Det var en tilfældighed. Jeg tog til Ibiza, og så stødte jeg ind i Miguel Angel. Jeg var længe i Atleti, og vi har gode minder. Vi snakkede om en masse ting, og om hvordan vi har det. Det betyder ikke, at jeg ønsker at skifte tilbage, lyder det fra Costa, som slår fast, at han har det godt i London.

– Jeg havde en rigtig god sæson, jeg blev mester med Chelsea, så jeg har aldrig overvejet at forlade klubben. Alle ved, at jeg elsker Madrid, men jeg har et andet liv i London. Jeg er glad her.

Diego Costa har scoret et mål for Chelsea i denne sæson.

Annonce