Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Delph: Jeg er her for at vinde trofæer

Af Mahmoud Menhem
01.12.2015 Kl. 09:10
Manchester Citys Fabian Delph udtaler, at han tog skridtet videre til den blå Manchester-klub for at vinde trofæer.

I sommerens transfervindue hentede Manchester City den engelske midtbanespiller, Fabian Delph, i Aston Villa – et skifte som mange mente var et skridt i den forkerte retning for Delph, idet han vil få svært ved at få spilletid.

Men sådan ser Fabian Delph ikke på det – tværtimod. Han ser det som et skridt i den rigtige retning. Han er kommet til Manchester City for at vinde trofæer, og det er han overbevist om, nok skal lykkes.

– Jeg er her for at vinde trofæer, og jeg ser ingen grund til, hvorfor jeg ikke skulle gøre det med det hold, vi har, udtaler Fabian Delph ifølge Daily Mirror.

– Det er et utroligt hold. Med Villa skulle vi virkelig kæmpe for at komme i FA Cup-finalen. Men jeg er overbevist om, at det kommer til at gå anderledes i år. Jeg er overbevist om, at vi kan vinde noget denne gang, fortsætter Delph.

Annonce