Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Delph: Guardiola er den bedste i verden

Af Mads Bye Marboe
23.07.2016 Kl. 11:25
Fabian Delph er meget imponeret af Manchester Citys nye manager, Pep Guardiola.

Pep Guardiola har efterhånden haft nogle uger til at sætte sit præg på Manchester City-truppen, som skal spille træningskampe i Kina om få dage.

Den første træningskamp i Kina, som bliver mod Manchester United, bliver Guardiolas blot anden som City-manager, men spanieren har allerede formået at imponere Fabian Delph.

– Enhver manager har sine egne metoder, sine egne systemer. Ingen er ens. Jeg mener, at vi har den bedste manager i verden i City.

– Allerede efter de to eller tre første uger er jeg blevet så imponeret over, hvad vi har lavet. De forskellige systemer, intensiteten til træning, hans evner som manager – det har været brilliant for mig.

– Det er så intenst – højt pres, meget energisk. Det har været hårdt, men det har været rigtig, rigtig godt, slutter han over for ESPN.

Den første træningskamp for Guardiolas City var mod Bayern München. En kamp, som blev tabt med 0-1 på Allianz Arena.

 

Annonce