Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Defoe kan sagtens spille for et top seks hold

Af Morten Bruun Jørgensen
30.03.2017 Kl. 18:53
Dean Ashton roser Jermain Defoe til skyerne, og mener, at Sunderland-angriberen kan spille for ethvert hold.

Jermain Defoe kan forlade Sunderland på en fri transfer til sommer, hvis klubben rykker ud af Premier League – og det ser ikke usandsynligt ud i øjeblikket.

Angriberen har næsten egenhændigt sørget for, at Sunderland ikke for længst har udspillet sin rolle i Premier League, og senest blev han belønnet med den første landsholdsudtagelse i tre år, hvor han tilmed fik scoret.

Klubber som West Ham og Bournemouth er blevet sat i forbindelse med Sunderland-stjernen, men ifølge Dean Ashton bør klubber fra den øverste del af tabellen også gå efter skarpretteren.

– Jeg kan se ham i enhver klub, og jeg mener enhver klub. Han er den bedste afslutter, jeg nogensinde har set live – uden tvivl endda, fortalte den tidligere engelske landsholdsspiller til Talksport.

– At have en med hans afslutningskvaliteter på holdet er nødvendigt. Han er så god. Hans afslutninger er så gode. Han tænker lynhurtigt, og han er i stand til at bevæge sin krop hurtigt nok til at drage fordel af det i feltet.

– Hvis jeg var en af top seks holdene, ville have Defoe i min trup. Han kan gøre det godt for ethvert hold. 

Annonce