Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Defoe: Fuldstændigt fokuseret på Sunderland

Af Gustav Tornby
09.02.2017 Kl. 19:31
Sunderland-angriberen Jermain Defoe nægter at lade rygter omkring hans fremtid påvirke hans opgave - at score mål for klubben.

Jermain Defoes tidligere klub – West Ham – fik i januar måned et bud på £6 millioner afvist på den 34-årige Sunderland-angriber. 

Det efterlod rynkende miner hos Sunderland-fansene, der dog kunne ånde lettet op, da transfervinduets sidste dag endte med, at Defoe blev hos The Black Cats. 

Defoe har fortsat sin glimrende form i den anden halvdel af sæsonen og har scoret fem mål siden årsskiftet – hvilket efterlader ham på 14 sæsonscoringer. 

– Jeg er fuldstændigt fokuseret på at score mål og er fuldstændigt fokuseret på at hjælpe denne klub med at blive i Premier League. For mig er det den bedste måde at gå indtil opgaven på, så jeg ikke bliver distraheret. Jeg vil bare fokusere og arbejde hårdt, fortæller Defoe til talkSPORT. 

– Selv angående rygterne omkring West Ham, så er det altid dejligt at vide, at man er eftertragtet. Men når alt kommer til alt, så har jeg været en del af dette spil i lang tid og det er en del af verdenen nu, så det var nemt for mig at sige: "Okay, det er dejligt, at folk vil have mig, men jeg må være fokuseret på Sunderland", slutter han. 

Defoes 14 mål og to assists betyder, at han har været involveret i hele 66,6% af Sunderlands 24 mål i denne sæson. 

Annonce