Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Bruyne: Aguero blandt verdens bedste

Af Søren Nørgaard
13.10.2015 Kl. 07:46
Kevin De Bruyne mener, at hans holdkammerat i Manchester City Sergio Aguero er blandt verdens bedste angribere.

Kevin De Bruyne skiftede denne sommer fra Wolfsburg til Manchester City. Dermed er den belgiske landsholdsspiller tilbage i Premier League, hvor han senest optrådte for Chelsea uden den store succes. Anderledes er det gået hos The Citizens, hvor De Bruyne har fået en flyvende start. 

Den belgiske kreatør har både lavet assists og mål i sine første kampe for Manchester City. Den tidligere Wolfsburg-spiller vil imidlertid ikke tage al æren for hans succes. Han holdkammerater har også stor betydning, og særligt en spiller for store roser med på vejen:

– Sergio Aguero er virkelig blandt verdens bedste angribere. Han kan skabe chancer på egen hånd og lave mål, hvilket han beviste mod Newcaslte, siger Kevin De Bruyne til Sky Sports. 

I Argentinas VM-kvalifikationskamp mod Ecuador forleden måtte den farlige angriber lade sig udskifte med en skade. Det forventes, at Sergio Aguero må se til fra sidelinjen den næste måneds tid. Et hårdt slag for The Citizens, mener Kevin De Bruyne:

– I de kommende kampe kan han ikke være med på grund af en skade. Vi vil uden tvivl savne ham, men vi har mange gode spillere, og vi vil forsøge at levere en god præstation, slutter han. 

Annonce