Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Boer usikker på Sakho-handel

Af Mads Bye Marboe
11.08.2017 Kl. 13:04
Frank De Boer er usikker på, om Mamadou Sakho kommer til Crystal Palace denne sommer.

Mamadou Sakho var udlejet til Crystal Palace i sidste sæson, og stopperen er blevet sendt tilbage til London på rygtebasis.

Frank De Boer ved dog ikke, om det lykkedes Palace at hente Liverpool-spilleren denne sommer.

– Jeg ved det ikke. Han spillede en stor rolle i sidste sæson. Alle ved, hvad han gjorde. Han var ikke bare god på banen, men også i omklædningsrummet, fortæller hollænderen på fredagens pressemøde og tilføjer:

– Hvis man kan hente spillere med den kvalitet, vil det altid være godt for dit hold.

De Boer bekræftede desuden, at klubben leder efter endnu en keeper til at udfordre Julian Speroni og Wayne Hennessey.

– Vi har brug for en mere, det er helt sikkert. Det afhænger af, hvad der er på markedet: om det er en lovende keeper eller en keeper, der vil være førstevalg. Det afhænger af, hvad der er tilgængeligt. Jeg er tilfreds med præstationerne hos de to, men vi har brug for en mere.

Crystal Palaces seneste indkøb er Timothy Fosu-Mensah, som er kommet til på en lejeaftale fra Manchester United.

Annonce