David Villa vil ikke til Premier League
Den tidligere spanske landsholdsspiller David Villa, der til dagligt spiller hos New York City FC, blev onsdag spurgt ind til muligheden for at blive udlejet til Premier League efter MLS-sæsonen inden længe er ovre.
Spillere som Thierry Henry, Landon Donovan og Robbie Fowler har alle været udlejet til Premier League, mens de har spillet i MLS.
Den tidligere Barcelona-angriber fortæller dog, at han kun fokuserer på sin karriere i New York.
– Jeg har haft muligheden tidligere, men det er ikke en del af mine planer. Jeg kan lide Premier League, jeg ser det hele tiden og jeg er spændt over hver kamp i Premier League, fortæller han til Sky Sports.
– Det er stadigvæk én af de bedste ligaer i verden. Jeg havde muligheden for at komme dertil, men det er ikke noget jeg overvejer nu. Jeg har det godt hos New York City FC og jeg er her stadigvæk, slutter han.