Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk scout: Jeg skifter til Everton

Af Lasse Callesen
25.06.2017 Kl. 16:39
Ole Nielsen, bekræfter, at han har fået nyt job i Everton.

Danske Ole Nielsen, som de seneste fem år har været talentspejder for Leicester City, har fået nyt job i Everton. Her kender han sportsdirektøren Steve Walsh ganske godt og skal fremadrettet sække Skandinavien for The Toffees.

– Det er ingen hemmelighed, at jeg har et nært venskab og kendskab til Steve Walsh, som jeg har arbejdet sammen med tidligere hos både Newcastle og Leicester, så på den måde bliver der ikke de store ændringer i den daglige arbejdsgang.
 
– 'Walshy' kender mig og ved hvordan jeg arbejder, desuden kender jeg allerede en del af de andre scouts i Everton, siger Nielsen til nordicbetblog.dk.
 
Ved siden af tjansen som talentspejder i Premier League er Ole Nielsen chefscout i OB. Det fortsætter han med at være, selv om han får nyt job.
Annonce