Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Danilo: Ikke svært at vælge Manchester City over Chelsea

Af Marcus Sørensen
26.07.2017 Kl. 09:09
Manchester City endte med at snuppe Danilo foran Chelsea, og backen fortæller, at han ikke var i tvivl, da City meldte sig på banen.

Både Chelsea og Manchester City er på jagt efter backs denne sommer, og her har Manchester City haft stort held til at handle.

Således har de lyseblå fra Manchester hentet to til højresiden i form af Danilo og Tottenhams Kyle Walker samt Benjamin Mendy til venstrebacken.

Chelsea var interesseret i både Mendy og Danilo, men det endte altså med at blive City, der løb afsted med de to backs.

London Evening Standard skrev tidligere i dag, at Chelsea ikke var villige til at møde Real Madrids krav, men Danilo selv fortæller nu, at han afviste Chelsea.

– Det var ikke en svær beslutning at vælge City over Chelsea, fortæller Danilo til Sky.

– I det øjeblik City ringede til mig, og Pep ringede til mig, vidste jeg, hvad jeg skulle gøre. Peps ord motiverede mig til at blive klar til dette.

– Det gik meget stærkt. Jeg trænede med Real Madrid, og Pep ringede til mig, og jeg var meget motiveret til at lave dette skifte og til at starte med at arbejde med ham.

– Zidane forsøgte at få mig til at blive, men jeg var besluttet på, at jeg behøvede forandring. Jeg blev nødt til at tænke lidt mere på mig selv og finde et sted, hvor jeg har flere muligheder, slutter Danilo.

City betalte i underkanten af £27 millioner for Danilo.

Annonce