Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Daniel Sturridge missede Liverpool-træning med sygdom

Af Gustav Tornby
16.02.2017 Kl. 18:47
Daniel Sturridge sad ude ved den første træning på Liverpools træningslejr i Spanien.

Den engelske angriber Daniel Sturridge, der ikke kom på banen i sidste weekends sejr over Tottenham, var ikke med, da Liverpool for første gang trænede på klubbens træningslejr i Spanien. 

I disse dage er The Reds på træningslejr i spanske La Manga eftersom man ikke skal spille før den 26. februar. 

Sturridge sad ude både ved morgenens træning samt træniingen her til aften, da han var ramt af en virus. Det skriver Liverpool Echo, der følger The Reds på træningslejren. 

Angriberen blev undersøgt af Liverpools lægestab, der besluttede sig for, at det var bedst, hvis Sturridge blev på holdets hotel. Håbet er efter sigende, at han bliver klar til at træne med senere på turen. 

Alle andre medlemmer af Jürgen Klopps trup på 27 spillere var involveret ved træningen. 

Annonce