Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dalglish om Klopp: Liverpool-fans, spænd jeres sikkerhedsseler

Af Gustav Tornby
09.10.2015 Kl. 12:59
Liverpool-fansene skal spænde deres sikkerhedsseler og nyde Jürgen Klopps tid i Liverpool.

Jürgen Klopp annoncerede fredag ved middagstid sin ankomst til Liverpool FC ved en livlig pressekonference, efter Liverpool søndag havde fyret nordirske Brendan Rodgers fra jobbet.

Kenny Dalglish, der var manager, sidste gang Liverpool var engelske mestre i 1990, mener, at den nye manager allerede er en favorit iblandt Liverpool-fansene, og specielt the Kop. 

– Han lød virkelig, virkelig imponerende. Jeg tror, at fansene bliver nødt til at spænde deres sikkerhedsseler – de kommer til at elske ham. Han virker som én, der ikke er forelsket i sig selv, hvilket Liverpool-fansene kan relatere til, og jeg er sikker på, at han finder en plads i deres hjerter. Hvis de hørte pressekonferencen, hvor han beskrev sig selv som "the normal one", så er det perfekt til dem, da de også ser dem selv som ret normale, fortalte Dalglish til Sky Sports. 

Jürgen Klopps første kamp som Liverpool-manager bliver på White Hart Lane, hvor Tottenham og Christian Eriksen venter d. 17. oktober. 

Annonce