AFC BournemouthArsenal FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCHuddersfield TownLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSouthamptonStoke CitySwansea CityTottenham HotspurWatford FCWest Bromwich AlbionWest Ham United
12:10:2017 09:12
Dalglish forventer defensivt udgangspunkt fra Mourinho mod Liverpool

Kenny Dalglish føler sig sikker på, at José Mourinho går ind til den kommende Premier League-kamp mod Liverpool med et defensivt udgangspunkt.


I sidste sæson blev det til to uafgjorte kampe i Premier League mellem Liverpool og Manchester United, og specielt kampen på Anfield, der endte 0-0, husker Liverpool-legenden, Kenny Dalglish, ganske tydeligt.

- Sidste år da United kom til Liverpool, parkerede José Mourinho bussen. Men det var ikke blot én bus, det var et par dobbeltdækkere, som han parkerede. Det er ikke for at stikke til ham på nogen måde, for det var svært for Liverpool, og Ibrahimovic var lige ved at score et afgørende mål til sidst, fortæller Dalglish til Liverpool Echo.

De to rivaler mødes igen på lørdag, hvor Anfield igen danner rammerne om det største opgør i engelsk fodbold, og Dalglish forventer, at José Mourinhos mandskab igen vil have et defensivt udgangspunkt.

- Jeg tror, at United vil komme og stille ret defensivt op, men på samme tid har de fantastiske offensivspillere i form af Marcus Rashford, Romelu Lukaku og Anthony Martial. Jeg tror, at José vil prøve på at lægge presset over på Liverpool, men i kampe som denne er presset på alle.

Dalglish tror ikke overraskende på, at Liverpool løber med håneretten efter lørdagens opgør, og han tror også på, at Philippe Coutinho kan komme på måltavlen.

- Jeg tror, at Coutinho kan score først. Han kan score fra åbent spil eller fra en dødbold med sine frispark. Jeg går med 2-1 til Liverpool, men måske tager jeg en vurdering med mit hjerte og ikke med mit hoved.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED