Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Crystal Palace forlænger med midtbanemotor

Af Kalle Thue Gregersen
07.07.2015 Kl. 08:53
James McArthur har sat sin underskrift på en ny kontrakt med Crystal Palace.

Sidste sommer blev James McArthur hentet i Wigan for en uoplyst transfersum. Den skotske landsholdsspiller har været en nøglespiller på Crystal Palace-mandskabet, som præsterede fortrinligt i foråret, da Alan Pardew tog over.

McArthur har nu viet sin fremtid til Crystal Palace, da han har forlænget samarbejdet med London-klubben. Kontrakten bliver forlænget med tre år, og midtbanespilleren var ikke i tvivl, da kontraktudspillet kom.

– Jeg er lykkelig. Jeg har haft et fantastisk år, sagde skotten til klubbens hjemmeside.

– Jeg synes, at klubben bevæger sig i den rigtige retning. Alle er positive omkring den nuværende situation, og jeg glæder mig til de kommende år.

– Det var en let beslutning. Der var ikke rigtig noget at overveje. 

Annonce