Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Crouch: Rooney er ikke værdsat nok

Af Lasse Callesen
20.06.2017 Kl. 16:32
Stoke-angriberen mener ikke, at Wayne Rooney er blevet værdsat nok for karrierens meritter.

Stoke-angriberen Peter Crouch og Manchester Uniteds ditto Wayne Rooney var i mange år angrebspartnere på det engelske landshold. Og ifølge Crouch, så er Rooney en smule undervurderet af fans og eksperter og generelt ikke helt værdsat nok, når man tænker på karrierens mange triumfer.

– Når man ser tilbage på Rooneys karriere, så synes jeg ikke han er værdsat helt nok, siger Crouch ifølge GOAL og uddyber:

– Han er Manchester Uniteds mest scorende spiller – det er jo en enorm klub at være den mest scorende spiller i. Han er også Englands mest scorende? Ikke bare det, men han er også en fantastisk spiller. Jeg kan huske ham fra da han brød igennem allerede som 16 – 17-årig.

– En fænomenal spiller. Han har haft en utrolig karriere og er en af de bedste spillere som England nogensinde har produceret.

– Jeg tror, at man en dag vil se tilbage og virkelig huske på, hvor meget han har gjort for spillet. Det glemmer folk sommetider nu, mener Crouch.

Rooney har vundet fem engelske mesterskaber, Champions League, Europa League, FA Cup'en og fire gange EFL Cup.

Den nu 31-årige Wayne Rooney har været i Manchester United siden 2004, hvor han kom til fra Everton.

 

Annonce