Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Courtois kendte til Burnley-helts frisparksevner

Af Gustav Tornby
13.02.2017 Kl. 17:51
Thibaut Courtois fortæller, at han vidste, at Robbie Brady havde evnerne til at score på det frispark, der endte med at koste Chelsea sejren i søndagens kamp.

Chelsea havde tidligt i kampen kommet foran efter Pedro havde sendt the Blues i front efter oplæg fra Victor Moses.

Men et fabelagtigt frispark fra Robbie Brady udlignede kampen og sikrede, at Antonio Contes tropper måtte nøjes med 1-1 i kampen på Stamford Bridge. 

Selvom han endte med at lukke målet ind, så fortæller Chelsea-keeper Thibaut Courtois, at han kendte til Bradys evner. 

– Vi lukkede frisparket ind og og med Robbie Bradys evner, så vidste jeg, at det kunne ende med at blive et mål, fortæller Courtois, der senest lukkede et mål ind på direkte frispark tilbage i marts 2013. 

– Han sparkede utroligt flot og så kunne vi ikke gentage vores spil fra de første 15-20 minutter. Jeg fik en lille del af min finger på, men selvfølgelig ikke nok. 

– Det var et fantastisk frispark, der havde fart og sad lige i hjørnet, så det var utroligt svært, slutter Courtois. 

 

Annonce