Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Costa-exit til sommer: Conte har udset sig erstatning

Af Jeppe Augustsen
17.01.2017 Kl. 23:51
Antonio Conte forbereder sig til sommerens transfervindue, hvor det forventes, at Diego Costa forlader klubben.

Diego Costa blev ikke udtaget til sidste kamp mod Leicester, da han havde været i et stort skænderi med klubbens fitness-træner samt Antonio Conte.

Efter en snak mellem Diego Costa og Antonio Conte i mandags valgte de at lægge deres tidligere skænderi bag sig og holde fokus på sæsonen.

Selvom luften er renset mellem de to, så står Diego Costa til at forlade Chelsea, når denne sæson er færdigspillet. Det skriver Daily Telegraph.

Antonio Conte har nemlig udset sig Alvaro Morata som sit fremtidige førstevalgt på angrebsposten i Chelsea og vil forsøge at bringe ham til Stamford Bridge til sommer.

Antonio Conte forsøgte at hente Alvaro Morata til Chelsea sidste sommer, da Diego Costa ville tilbage til Atletico Madrid. Efter denne sæson vil han altså gøre et nyt forsøg, og Alvaro Morata, der kun har fået seks kampe fra start for Real Madrid i denne sæson, er interesseret i et skifte til London-klubben.

Hvis det ikke lykkes at hente Alvaro Morata, vil Antonio Conte gå efter Romelu Lukaku, men Everton er nødt til at sænke deres pris på £70 millioner, hvis Chelsea skal hente belgieren.

Annonce