Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Coquelin håber på Wenger-forlængelse

Af Mads Bye Marboe
28.05.2017 Kl. 11:20
Francis Coquelin dedikerer FA Cup-titlen til Arsene Wenger og krydser fingre for, at franskmanden fortsætter i klubben.

Arsenal vandt lørdag aften FA Cuppen med en finalesejr på 2-1 over Chelsea, men trofæet kan være Arsene Wengers sidste som Arsenal-manager.

Franskmandens kontrakt med klubben udløber denne sommer, og han har endnu ikke besluttet sig for, om han fortsætter hos Arsenal eller hos en anden klub.

Står det til Francis Coquelin, skal den aldrende manager dog tage et år mere hos The Gunners.

– Det er en fornøjelse for alle at dedikere dette trofæ til manageren. Vi ved i løbet af de næste dage, hvad han vil. Uanset hvad han gør, var det vigtigt for ham at vinde denne FA Cup. Vi er alle stolte over det, udtaler han til Goal og uddyber:

– Vi håber, at han bliver, men det er ikke vores beslutning. Han er den eneste, der kan tage den. Vi får at se de næste par dage, men vi er glade for at have vundet.

Wenger har tidligere slået fast, at han fortsætter sin trænerkarriere efter sommerpausen, selvom det ikke bliver i Arsenal.

Annonce