Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte: Vi skal bruge 21 point mere

Af Lasse Callesen
18.03.2017 Kl. 18:38
Antonio Conte nægter at tage fejringerne af et mesterskab på forskud hos Chelsea FC.

Det er efterhånden svært at forestille sig, at et andet hold end Chelsea vinder det engelske mesterskab i denne sæson. Efter dagens sejr på 2-1 over Stoke er The Blues hele 13 point foran Manchester City og Tottenham – godt nok med en enkelt kamp mere, men med kun 10 runder tilbage af sæsonen. 

Sevom det utvivlsomt ser godt ud, så vil manager Antonio Conte ikke juble før det er overstået. Italieneren maner til fortsat fokus i Chelsea-lejren:

– Jeg er tilfreds med at vinde mod Stoke. Det var en svær kamp. Vi ville gerne spille fodbold hele vejen igennem og fortjente sejren, men vi mødte et rigtig godt hold i dag, siger Conte ifølge BBC Sport og fortsætter med at besvare journalisternes ivrige hentyden til det potentielle engelske mesterskab:

– Vi skal bruge 21 point mere for at vinde titlen. Der er 10 kampe tilbage, husk på det. Vi vandt i dag og det er et godt signal. Det er vigtigt, at vi fortsætter med samme dedikation og samme arbejdsmængde.

– Vi må fokusere på os selv. Vi er 10 point foran, 13 lige nu, men konkurrenterne vinder nok i morgen. Vi er glade, men vi skal være klar til at slås for tingene og det var vi i dag, siger Conte.

Annonce