Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte tror ikke på Tevez-aftale

Af Redaktionen
28.07.2016 Kl. 19:30
Antonio Conte tror ikke på en handel, der sender angriberen Carlos Tevez til Chelsea.

32-årige Carlos Tevez sagde forleden, at han som udgangspunkt ønsker at afslutte sin karriere i argentinske Boca Juniors. Han indrømmede i samme åndedrag, at der har været interesse fra Chelsea FC denne sommer. 

Ifølge Chelsea-manager Antonio Conte, så skal vi dog ikke forvente at se Tevez i den blå trøje i den kommende sæson. Som spilleren selv giver udtryk for, tror italieneren, at Tevez bliver i Boca.

– Carlos var min spiller, da jeg trænede Juventus, og vi havde en fantastisk sæson. Jeg sætter stor pris på Carlos som spiller og menneske. Men jeg ved, han er Boca-spiller nu, og han satte meget til side for at tage tilbage til Argentina. Jeg ønsker det bedste for ham og hans familie, siger Conte til GOAL.

Den tidligere West Ham, City og United-spiller Tevez har to år tilbage af sin kontrakt med Boca Juniors.
Annonce