Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte: Skaderne var skyld i nederlag

Af Redaktionen
14.10.2017 Kl. 18:21
Antonio Conte skyder skylden på skaderne efter lørdagens nederlag mod Crystal Palace.

Crystal Palace fik hul på bylden mod Chelsea lørdag eftermiddag – stik mod forventningerne inden kampen. Det endte med en 2-1-sejr til bundproppen mod Cjelsea hjemme på Selhurst Park og dermed fik Palace deres første sejr i ottende forsøg i denne sæson.

Efter kampen var Chelsea-chefen Antonio Conte naturligvis skuffet og gav skaderne en stor del af skylden for nederlaget:

– Vi spillede kampen i dag uden tre meget vigtige spillere. Det gør man ikke bare lige, siger Conte til BBC Sport og fortsætter:

– Vi startede dårligt og derfra blev det en svær dag. Vi skal forstå den her situation bedre og fortsætte med at arbejde. Vi må forsøge at finde bedre løsninger på trods af de her afgørende skader.

– Det er et stort nederlag for os, men vi må acceptere situationen og gøre vores bedste. Jeg er ikke glad i dag og det er mine spillere heller ikke, siger Conte.

Conte hentyder til blandt ander til N'golo Kanté og topscoreren Morata, der begge manglede i dagens kamp. Også Danny Drinkwater er ude med en skade.

Annonce