Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte kommenterer på Hazard-rygter: Ingen garantier i fodbold

Af Søren Nørgaard
29.04.2017 Kl. 09:04
Antonio Conte kan ikke garantere, at Eden Hazard også spiller i Chelsea i næste sæson.

Eden Hazard har været i forrygende form for Chelsea i denne sæson, hvor han har scoret 15 sæsonmål og spillet en vigtig rolle i Chelseas jagt på det engelske mesterskab. Præstationerne på Stamford Bridge har medført interesse fra andre klubber, hvor især Real Madrid bliver nævnt. 

Belgieren og hans manager i Chelsea, Antonio Conte, har tidligere udtalt, at Eden Hazard er glad i Chelsea. Nu forklarer den italienske manager imidlertid, at alt kan ske i fodbold:

– Jeg kan ikke sidde her og garantere, at Eden Hazard også spiller i Chelsea i næste sæson, fordi det er umuligt at garantere noget i fodbold. Det gælder ikke kun med Hazard, men med alle mine spillere, siger den tidligere Juventus-manager og tilføjer:

– Når det kommer til salg af spillere, så bestemmer klubben i sidste ende. Jeg tror dog ikke, at klubben har planer om at sælge Hazard, da han er meget vigtig for os, ligesom han er glad i Chelsea, slutter Antonio Conte. 

Annonce