Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte efter smertefuldt nederlag: Vi har kun et godt hold på papiret

Af Morten Bruun Jørgensen
24.09.2016 Kl. 20:37
Antonio Conte mente kun, at han har et godt hold på papiret efter Chelseas 3-0-nederlag mod Arsenal på Emirates Stadium.

Chelsea fik ørerne i maskinen mod Arsenal, og det fik Antonio Conte til at tale nedladende om sit mandskab.

Arsenal blæste Chelsea ud af banen i de første 45 minutter, hvor Alexis Sanchez, Theo Walcott og Mesut Özil scorede for hjemmeholdet. Det kunne være blevet endnu værre for Chelsea, og det var – med undtagelse af en skade til Francis Coquelin – en perfekt første halvleg for the Gunners.

Ikke før det 82. minut havde Chelsea en afslutning inden for rammen, og det fik Antonio Conte til at konkludere, at hans hold simpelthen ikke var klar fra start.

– Jeg synes, at vi ikke havde den rette attitude fra første minut. Efter i dag tænker vi, at vi har en masse at arbejde med, fordi vi er kun et godt hold på papiret, fortalte Antonio Conte til BT Sport efter kampen.

I anden halvleg ændrede den italienske manager system til 3-5-2, og det kan meget vel blive en taktik, som han ønsker at benytte sig af i de kommende kampe.

Annonce