Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte afslører: Vi forsøgte at købe Kyle Walker

Af Morten Bruun Jørgensen
26.07.2017 Kl. 22:25
Antonio Conte fortæller, at Chelsea forsøgte at købe Kyle Walker, inden Manchester City i stedet fik fingrene i den engelske landsholdsspiller.

Chelseas italienske manager, Antonio Conte, har taget bladet fra munden under træningslejren i Asien. Først udtalte han, at hans ønskeangriber er Harry Kane, og nu afslører han så, at Chelsea forsøgte at købe Kyle Walker.

Ifølge the Telegraph blev der holdt indledende samtaler mellem Chelsea og Tottenham, inden Manchester City i stedet løb med højrebackens underskrift. The Citizens betalte £50 millioner for Walker, som for en kort stund blev verdens dyreste forsvarsspiller.

– Ærligt, jeg synes nu, at alle spillere er dyre. Hvis man vil have Walker, ved man, at Walker er dyr. Vi forsøgte at købe Walker, afslører Chelsea-manageren over for the Telegraph.

– Bare når man skal forhøre sig om en spiller, er han dyr. Hvis man vil købe en højre back, en venstre back eller en midterforsvarer, så er han dyr. Det er meget svært i transfermarkedet for de hold, som har brug for at forstærke deres hold.

– Hvert hold må forstå, hvad deres ambitioner er. Hvis deres ambitioner er at kæmpe med om titlen eller forsøge at vinde Champions League, skal man købe dyre spillere. Ellers fortsætter man på det samme niveau. Det er simpelt.

Chelsea har allerede brugt £130 millioner på Antonio Rüdiger, Tiémoue Bakayoko og Álvaro Morata i dette transfervindue, men Antonio Conte vil fortsat forstærke truppen.

 

Annonce