Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Collymore: Manchester United skal skille sig af med fem spillere i januar

Af Morten Bruun Jørgensen
11.12.2016 Kl. 11:20
Stan Collymore mener, at Manchester United skal rydde op i truppen i januar – og blandt andre skal Marouane Fellaini væk fra klubben.

Den tidligere Liverpool-angriber, Stan Collymore, skriver i sin klumme for Daily Mirror, at Manchester United skal skære det overflødige væk fra truppen i løbet af januars transfervindue. Det kan blandt andet komme til at gå ud over spillere som Morgan Schneiderlin, Phil Jones og Marouane Fellaini.

Collymore mener, at José Mourinho skal sætte sig i respekt, og det kan han blandt andet gøre ved at lade Marouane Fellaini gå på en fri transfer.

– Jeg ville af med belgieren (Fellaini, red.), måske endda på en fri transfer, så snart transfervinduet åbner i næste måned. Det vil være et rigtigt statement over for omklædningsrummet, der vil fortælle dem, at Mourinho mener det seriøst, og at han vil blive i klubben i et stykke tid, skriver Collymore.

– Jeg ville derefter skille mig af med de spillere, der ikke har en fremtid på Old Trafford og så hente en eller to nye spillere, som er yngre, mere sultne og som passer til United.

– Jeg ville komme af med Phil Jones, Marcos Rojo, Bastian Schweinsteiger og Morgan Schneiderlin i næste måned, hvis jeg kunne. Jeg ved, at mange United-fans vil sige, at Jones har spillet bedre i de seneste uger, men jeg mener ikke, at det hans reelle niveau. Han bliver uden tvivl ikke en del af den stamme, som Mourinho bygger sit hold omkring. 

Annonce