Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Coleman bliver klar til Watford-kamp

Af Gustav Tornby
08.12.2016 Kl. 16:12
Ronald Komean forventer at have Seamus Coleman klar til kampen mod Watford denne weekend.

Seamus Coleman måtte forlade banen med en mindre skade efter 67 minutter af 1-1-opgøret mod José Mourinhos Manchester United-mandskab. 

Ireren vendte først tilbage til træningen torsdag morgen, men Ronald Koeman kan glædeligt fortælle, at den irske landsholdsback klarede dagens træningsession uden problemer og formentlig bliver klar til weekendens kamp mod the Hornets. 

– Seamus har det okay. Han klarede sin første normale træningsession i dag. I starten af ugen havde han stadigvæk noget smerte, men det ser positivt ud. Normalt ville jeg forvente at have ham tilgængelig til kampen, fortæller Koeman på torsdagens pressemøde. 

Mason Holgate erstattede Coleman mod De Røde Djævle og Ronald Koeman fortæller, at han ikke ville have noget problem med at vælge det unge talent igen. 

– Mason var virkelig imponerende i de 20-25 minutter han fik. Han forsvarede godt og offensivt støttede han Gerard Deulofeu. Vi kender til hans situation. I starten af sæsonen havde han nogle skader. Men da vi spillede med tre midterforsvarere gjorde han et godt stykke arbejde. 

– Han viste, at han kan have en stor indflydelse på truppen og det er godt for en ung spiller. 

Annonce