Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Clyne: Sådan overtalte Lallana mig

Af Redaktionen
02.07.2015 Kl. 15:03
Liverpools nyindkøb, højrebacken Nathaniel Clyne, har udpeget sin tidligere - og nuværende holdkammerat, Adam Lallana, som manden, der overtalte ham til at skifte til Liverpool.

Liverpool FC bekræftede i går signingen af Nathaniel Clyne, der dermed blev klubbens sjette sommersigning. Han bliver genforenet med Adam Lallana, som han spillede med i to sæsoner i Southampton. 

Imens en anden tidligere holdkammerat fra Southampton-tiden, Rickie Lambert, nok forlader Anfield, så kan Clyne også se frem til at blive genforenet med Dejan Lovren, der var i samme forsvarskæde som Clyne i sæsonen 2013/14.

Der er dog ingen tvivl om, at Lallana var tungen på vægtskålen, da lynhurtige Clyne valgte Liverpool fremfor andre interesserede klubber, som blandt andet talte Manchester United.

– Vi talte meget om det hele, siger Clyne om samtalerne med Lallana om Liverpool-skiftet og uddyber:

– Han sagde, at han gerne ville have mig til at skrive under og sagde, at han glædede sig til, at hvis aftalen kom i hus, så skulle vi være holdkammerater igen.

– Han fortalte mig, at det er en god klub og at det er en kæmpe klub med en stor fanbase.

– Det vigtigste var, at han sagde, at holdet er godt og at det er en god gruppe gutter. Han sagde, at alle ville få mig til at føle mig meget velkommen, hvis jeg skiftede, fortæller Clyne i dag til The Express.

Som vi skrev i går, så foregik samtalerne imellem Lallana og Clyne på en ferie i USA. En samtale, som Lallana også fortalte en smule om til pressen i forleden. 

– Jeg snakkede meget med ham (Clyne) omkring et skifte, og jeg var faktisk på ferie med ham for en kort stund denne sommer – vi var i USA sammen. Der snakkede vi om det hele, og jeg havde på fornemmelsen, at der var et skifte under opsejling efterfølgende, citeres Lallana. 

Nathaniel Clyne kom oprindeligt til Southampton fra Crystal Palace tilbage i 2012 og tager nu hul på et nyt kapitel hos Liverpool FC – ikke mindst takket være vennen Adam Lallana.

Annonce