Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City-talent jagter spilletid efter succesfuldt Celtic-ophold

Af Mads Bye Marboe
28.05.2017 Kl. 13:29
Patrick Roberts var i den forgangne sæson udlejet fra Manchester City til Celtic med stor succes. Kantspilleren er nu klar til at tage kampen om spilletid op i City.

Manchester City hentede Patrick Roberts til klubben fra Fulham forrige sommer, men den unge kantspiller var i den forgangne sæson udlejet til Celtic.

Her spillede Roberts 38 af Celtics 47 kampe, og englænderen ønsker at bygge videre på den store mængde spilletid – om det så bliver i Manchester City eller et andet sted.

– Jeg ved det ikke. Vi må se, hvad der sker. Jeg tager en pause, og så tager jeg tilbage til Manchester City og ser, hvad der kommer til at ske, siger englænderen om sin fremtid til Daily Mail og tilføjer:

– Jeg vil bare nyde min fodbold. Jeg vil spille hver weekend og nyde at spille fodbold, ligesom jeg gjorde, da jeg var barn. Hvis jeg kan gøre det, vil jeg være glad.

Roberts scorede 11 mål for de skotske mestre, som også vandt hjemlandets pokalturnering og endda gik ubesejret gennem sæsonen.

Annonce