Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christensen om Mourinho: En lidt underlig type

Af Jeppe Augustsen
21.01.2017 Kl. 01:34
Andreas Christensen beskriver Jose Mourinho som en lidt underlig type, men en rigtig god træner.

Året 2015 blev et stort år for Andreas Christensen, der tilbage i 2012 skiftede fra Brøndby til Chelsea.

I april 2015 var han med til at vinde UEFA Youth League med Chelsea, og måneden efter fik han sin Premier League-debut, da han erstattede John Obi Mikel med tolv minutter tilbage af kampen mod Sunderland.

Omkring to måneder senere skrev han under på en ny kontrakt med Chelsea og skiftede derefter til Borussia Mönchengladbach på en toårig lejeaftale, hvor han har haft stor succes.

Jose Mourinho stod i spidsen for Chelsea, da Andreas Christensen fik sin debut, og danskeren har ldit svært ved at beskrive den nuværende Manchester United-manager.

– Mourinho gav mig debut. Han er en god træner. Meget detaljeret. Inden for væggene var han egentlig ret normal, men selvfølgelig har han sin personlighed. Han er svær at beskrive. Han er ikke stille som sådan, han snakker meget, men han taler meget lavt. En lidt underlig type faktisk, siger Andreas Christensen i et interview med Euroman.

– Når man ser ham i kampe, står han og råber og sviner folk til. Det sker ikke til træning. Men han ved, hvordan han vil have tingene, og man får det at vide, man ikke gør det godt nok. Han var rigtig god for mig.Hvis jeg lavede en fejl, sagde han ’vågn nu op, nu er vi i gang!’ Spillerne siger ikke noget til hinanden til træning. Hvis man laver en fejl, siger de bare ’kom igen’ og den slags. Jeg kan godt lide, at træneren siger det, som det er, lyder det fra Christensen

I interviewet med Euroman fortæller han også, at han har et billede fra David Luiz' Instagram-profil på sit soveværelse, hvor de to sidder sammen (nedenstående billede):

Annonce