Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christensen: Ingen grund til at tage tilbage til Chelsea

Af Jeppe Augustsen
08.02.2016 Kl. 08:55
Andreas Christensen har i øjeblikket ingen interesse i at vende tilbage til Chelsea, da han ikke vil få regelmæssig spilletid.

Andreas Christensen skrev i sommer under på en ny kontrakt med Chelsea, der binder ham til London-klubben frem til sommeren 2020.

Kort efter blev han sendt til Borussia Mönchengladbach på en to-årig lejeaftale, og den danske midtstopper har stor succes i det tyske.

Af den tyske avis, Bild, er han blevet kåret til en af sommerens bedste signings i Bundesligaen, og i weekenden nettede han to gange i 5-1-sejren over Werder Bremen. 

Trods den store succes har Andreas Christensen ingen planer om at vende tilbage til Chelsea i den kommende tid.

– Lige nu nyder jeg at spille i Bundesligaen, hvor jeg har fået en masse selvtillid. Der er ingen grund til at tage tilbage til Chelsea, hvis jeg ikke spiller. Alt er åbent, siger Christensen ifølge Kicker.

Andreas Christensen har fået 17 ligakampe fra start i denne sæson. 

Annonce