Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea vil beholde Michy Batshuayi

Af Gustav Tornby
16.01.2017 Kl. 18:30
Chelsea har afvist to bud fra franske Paris Saint-Germain, der vil leje belgiske Michy Batshuayi.

Den 23-årige Chelsea-angriber Michy Batshuayi har haft store problemer med at bryde igennem på The Blues' startopstilling. 

I denne sæson er det blot blevet til 90 minutters Premier League-fodbold for belgieren og de minutter er spredt ud over hele 13 indskiftninger. Det har igangsat rygter om at belgieren muligvis skulle udlejes fra Stamford Bridge. 

Dog fastholder Daily Mail, at Chelsea-manager Antonio Conte fortsat anser den 23-årige belgier som en vigtig del af sine planer selvom italieneren ifølge avisen mener, at han kan starte kampe i Premier League. 

Derfor har Chelsea ifølge avisen afvist to lejetilbud fra franske Paris Saint-Germain, der ønsker at have en back-up til klubbens førsteangriber og Ligue 1-topscorer Edinson Cavani. 

Daily Mail skriver yderligere, at PSG ligeledes overvejer at hente Batshuayis landsmand, Crystal Palace-angriberen Christian Benteke. 

Annonce