Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-talent: Flere afrikanere tager til Kina

Af Jeppe Augustsen
18.01.2017 Kl. 12:30
Bertrand Traore er overbevist om, at flere afrikanske spillere vil skifte til Kina for at tjene penge til deres familie.

Efter otte sæsoner i Chelsea tog Didier Drogba til Shanghai Shenua, hvor han kun var til at finde i et halvt år, inden han tog til Galatasaray.

Flere afrikanere er siden da skiftet til den kinesiske liga; Obafemi Martins, Papiss Cisse, Gervinho, Demba Ba og senest John Obi Mikel er nogle af de mere profilerede afrikanske spillere, som nu aktive i Chinese Super League.

Chelseas nuværende angriber Bertrand Traore fra Burkina Faso, som i øjeblikket er udlejet til Ajax, er også overbevist om, at de afrikanske spillere vil fortsætte med at tage til Kina for at score de store kontrakter.

– Det vigtigste er at finde en klub med et stort og interessant projekt, hvor man også føler sig ønsket, siger Bertrand Traore til BBC.

– Afrikanere har oftest store familier, og presset for at forsørge dem rent økonomisk er stort. Vi vil komme til at se mange flere tage skiftet, og der er lige så stor interesse fra Japan, som der er fra Kina, slutter han.

Annonce