Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea sejrede problemfrit mod tamme oprykkere

Af Marcus Sørensen
27.08.2016 Kl. 15:51
Chelsea havde absolut ingen problemer med at vinde over Burnley, der ikke havde ét eneste skud på mål. Kampen endte 3-0 til Chelsea på mål af Eden Hazard, Victor Moses og Willian.

Chelsea skulle forsøge at følge op på deres to indledende sejre i sæsonen, ligesom Burnley havde tre dugfriske point med fra en flot 2-0 sejr over Liverpool i sidste runde.

Det var dog Chelsea, der sad på det meste denne eftermiddag.

Allerede fra start satte Contes tropper sig på spillet, mens Burnley trak sig tilbage, som man også så det mod Liverpool.

Blot ni minutter skulle der gå, før Chelsea bragte sig foran. Det skete da Eden Hazard scorede et flot mål fra kanten af feltet efter et par fikse driblinger. Flot scoring.

Chelsea fortsatte med at presse på, hvilket også kastede flere hjørnespark af sig. Samtidig var Eden Hazard her tæt på at blive dobbeltmålscorer.

Vi skulle dog helt hen til kort før pausen, før Contes tropper kom yderligere foran. 

Diego Costa afleverede bolden til Willian på kanten af feltet. Brasilianeren tog et par små træk, inden han med et kort aftræk sendte bolden mod mål, hvor Tom Heaton blev overrasket og ikke fik blokeret skuddet. 

Chelsea var i flere omgange i anden halvleg ved at bringe sig foran med 3-0 ved John Terry og flere gange Eden Hazard.

Til slut lykkedes det for Chelsea, da Victor Moses efter en Pedro-assists fra tæt hold sendte bolden i mål til slutresultatet 3-0.

Burnley havde ikke ét eneste skud inden for rammen i hele kampen.

 

Annonce