Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea forhører sig om fransk landsholdsspiller

Af Jeppe Augustsen
30.08.2015 Kl. 17:59
Chelsea har forhørt sig hos Athletic Bilbao omkring tilgængeligheden af Aymeric Laporte. Det skriver Foot Mercato.

Chelsea vandt Premier League i sidste sæson med hele otte point ned til Manchester City på andenpladsen, og det skyldes især en solid defensiv – blot 32 mål indkasserede The Blues.

Det har dog ikke set imponerende ud i denne sæson, hvor man har lukket ni mål ind efter fire kampe. Derfor er Jose Mourinho på jagt efter en defensiv forstærkning.

John Stones topper portugiserens ønskeliste, men Everton har afvist flere bud fra Chelsea og har også afvist en transferanmodning fra midtstopperen. Han ligner dermed ikke en mand, der er på vej til Stamford Bridge.

Som alternativer for John Stones er Chelsea blevet kædet sammen med Aymen Abdennour fra Monaco, Ezequiel Garay fra Zenit og Marquinhos fra PSG.

Nu melder det franske medie, Foot Mercato, at Chelsea har henvendt sig til Athletic Bilbao, hvor de har forhørt sig omkring tilgængeligheden af Aymeric Laporte. De har meddelt Jose Mourinho & Co., at den franske midtstopper koster €50 millioner. Det svarer til små 375 millioner kroner.

 

Annonce