Chelsea ét point fra videre avancement efter 3-0-sejr
Jose Mourinho & Co. skulle her til aften en tur til Israel, hvor de stod over for Maccabi Tel Aviv, som inden aftenens kamp havde tabt de fire første gruppespilskampe.
Chelsea dominerede kampen fra start, og det var dermed også fortjent, da Gary Cahill bragte Chelsea i front efter et hjørnespark.
I det 41. minut gjorde den tidligere Chelsea-spiller, Tal Ben Haim, svært for Maccabi Tel Aviv at komme tilbage, da han modtog et rødt kort.
Man skulle dog et godt stykke hen i anden halvleg, før Chelsea fik lukket kampen, men så fik de i den grad også lukket. I det 73. minut scorede Willian direkte på frispark, og fire minutter senere gjorde Oscar det til 3-0 på et hovedstødsmål.
I kampens overtid lukkede og slukkede Baba Rahman med sit første mål i Chelsea-trøjen til slutresultatet 4-0.
Chelsea kan dermed nøjes med et point i den sidste gruppespilskamp hjemme mod Porto, mens portugiserne skal have tre point, hvis Dynamo Kiev vinder over Maccabi Tel Aviv.