Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-angriber på vej til Middlesbrough efter seks lejeophold

Af Jeppe Augustsen
16.01.2017 Kl. 10:03
Patrick Bamford er nu på vej væk fra Chelsea på permanent basis efter at været udlejet til seks forskellige klubber.

Tilbage i 2012 blev Patrick Bamford anset som et stort talent i engelsk fodbold, og derfor besluttede Chelsea sig for at hente ham i Nottingham Forest for en pris på £1,5 millioner.

Ligesom mange andre unge talenter i London-klubben har Patrick Bamford været udlejet til en lang række klubber. Siden sin ankomst har han været udlejet til MK Dons, Derby, Middlesbrough, Crystal Palace, Norwich og Burnley.

I sommer blev han sendt afsted til Burnley på et lejeophold, men han er blevet kaldt tilbage, da han nu er på vej til Middlesbrough på permanent basis. Det skriver Daily Telegraph.

Ifølge den engelske avis betaler Middlesbrough £6 millioner for den 23-årige angriber, men med diverse bonusser kan prisen stige helt op til £10 millioner.

Patrick Bamford ser derfor ikke ud til at få en eneste førsteholdskamp for Chelsea.

Annonce