Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea aflyser mesterskabsparade efter frygt for terror

Af Gustav Tornby
24.05.2017 Kl. 12:08
Chelsea har aflyst deres titelparade, der ellers var planlagt til denne søndag, grundet sikkerhedsbekymringer.

Chelsea blev denne sæsons Premier Leagu-mestre noget suverænt, da de vandt ligaen med hele syv point ned til den nærmeste forfølger, Tottenham.

The Blues har dog må aflyse paraden grundet frygt om terror.

Det sker efter angrebet i Manchester Arena mandag aften, der dræbte 22 mennesker ved en Ariana Grande-koncert. 

Paraden var ellers planlagt at skulle køre rundt i både Fulham og Chelsea-områderne af London og det var internt i Chelsea håbet, at The Blues ved paraden kunne fejre to titler. 

Antonio Contes tropper skal nemlig spille FA Cup-finale mod Arsenal lørdag på Wembley. 

– Vi tror stærkt på, alles interesser taget in mente, at dette er den korrekte beslutning. Vi er sikre på, at vores fans forstår denne beslutning, skriver Chelsea i en pressemeddelelse onsdag. 

Ydermere annoncerer Chelsea, at klubben har valgt at donere en sum penge til ofrene. 

Annonce