Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Charlie Austin: Vil rykke QPR op igen

Af Marc Stig Christensen
04.09.2015 Kl. 06:58
Sidste sæsons QPR-topscorer fortsætter i The Championship, og det har hovedpersonen det godt med.

Mange havde ventet, at Charlie Austin i det netop overståede transfervindue ville skifte Championship-tilværelsen ud med en Premier League-klub, men skiftet kom aldrig i hus. Det er dog ikke noget den 26-årige angriber ligger vågen om natten over.

– Jeg har det godt her i QPR, så jeg er slet ikke skuffet. Jeg vil ikke skifte bare for at gøre det, og beslutningen blev taget i samråd med min familie og min agent. Jeg fortalte også Les Ferdinand, at jeg ikke ville skifte for enhver pris. Jeg er stadig 100 % dedikeret til QPR, og mit helt store mål er nu igen at få rykket QPR op i Premier League, har angriberen fortalt til Daily Mail.

Charlie Austin scorede i den forgangne sæson hele 18 ligakasser. Han har været i London-klubben siden 2013, hvor han kom fra Burnley. Sæsonstarten har også været opløftende, da QPR i skrivende stund ligger nummer fire i rækken, mens Austin allerede har smidt fem kasser i nettet på fire kampe. 

Annonce