Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chamberlain: Jeg kunne ikke komme op af sengen

Af Redaktionen
03.09.2015 Kl. 22:05
Arsenal-stjernen Alex Oxlade-Chamberlain taler nu ud om de skader, der har holdt ham væk fra storformen de seneste år.

Den unge kantspiller Alex Oxlade-Chamberlain forklarer nu, at han på tidspunkter i sidste sæson havde så ondt i kroppen, at han fysisk havde problemer med at rejse sig fra sofaen.

Ifølge den eksplosive englænder, så skyldes det den alvorlige knæskade, der ramte ham i august 2013.

22-årige Chamberlain afslører, at han har spilet med smerter lige siden skaden dengang og at det først er nu, han føler sig nogenlunde optimalt spillende igen.

– Alle skaderne har været en kædereaktion siden skaden mod Villa (åbningskampen i 2013/14-sæsonen). Bare det at være ude i fem-seks måneder for første gang i karrieren var hårdt, forklarer Chamberlain ifølge The Mirror og uddyber:

– Jeg havde aldrig været ude så længe før. Nærmest aldrig været skadet. Når det er dit knæ, den er gal med, så kan din balance ændre sig, du begynder måske at lægge mere vægt i den modsatte side og det der, der kan komme yderligere muskulære problemer. Jeg begyndte at møde en time før træning for at varme op og derefter træne benhårdt – Herefter begyndte min lyske at gøre ondt og skaderne kom derefter rullende. 

– Jeg havde store problemer i sidste sæson. Der var tidspunkter, hvor jeg ikke kunne komme ud af sengen eller op af sofaen derhjemme, fordi jeg havde så mange smerter i kroppen.

– Men så kunne jeg spille 90 minutter dagen efter og jeg kunne ikke forstå i mit hoved, hvordan jeg kunne spille, men derefter ikke kunne gennemføre de mest simple opgaver.

– Det gjorde ikke de små problemer med min krop værre at spille kampene. Men det blev ikke bedre indtil jeg besluttede at få ordnet problemet og erkende det. Herefter gik det bedre – lige indtil endnu en skade ramte i slutningen af sidste sæson.

– De her skader er aldrig sjove. Min krop har ændret sig på grund af de mange kampe, vi spiller. Heldigvis, så er det et stykke tid siden, at jeg har mærket noget til de ting sidst. Jeg vil ikke sige noget for tidligt, men det går godt nu, slutter Chamberlain. 

Alex Oxlade-Chamberlain har i denne sæson været med i alle fire Premier League-kampe for Arsenal. Desuden afgjorde han sagerne med et mål, da man slog Chelsea i Community Shield-finalen på Wembley kort før sæsonstarten.

Annonce