Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cesc: Courtois er verdens bedste keeper

Af Marc Stig Christensen
24.02.2017 Kl. 15:50
Cesc Fàbregas er ikke i tvivl om holdkammeratens evner, og han kunne sagtens se ham skifte til Real Madrid.

Thibaut Courtois har gang i en rigtig god sæson, hvor han er en central del af en indtil videre suveræn Chelsea-defensiv, der kun har lukket 18 mål ind i 25 kampe. Den giver dem en delt førsteplads hvad angår defensiv statistik, da Tottenham har lukket samme antal mål ind.

Den belgiske keeper er i flere omgange blevet rygtet væk, og linket til Real Madrid har også været oppe at vende flere gange. Noget som Cesc Fábregas godt kunne forestille sig.

– Det ville slet ikke overraske mig (et skifte til Real Madrid), da Courtois er den bedste keeper i verden, og det er normalt, at de bedste klubber i verden vil have den bedste keeper. 

– Chelsea er dog også en topklub, og Thibaut er meget, meget vigtig for klubbens fremtid, har Fábregas fortalt til det spanske medie Cadena Cope. 

Tottenham og Chelsea har godt nok lukket samme antal mål ind, men Hugo Lloris kan ikke følge med på antallet af clean sheets. Her ligger Courtois nemlig på 13 styks, mens Lloris har holdt buret rent ni gange. Southamptons Fraser Forster har også ni clean sheets, mens Uniteds David de Gea står noteret for ti. 

Annonce