Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cech: Drogba må ikke score på mig

Af Marc Stig Christensen
28.07.2016 Kl. 09:52
De gamle holdkammerater Petr Cech og Didier Drogba står natten til fredag over for hinanden, og her vil den tjekkiske keeper meget nødigt lade den store angriber nette.

Fredag nat klokken 01.30 spiller Arsenal mod et MLS All Stars-hold på deres pre-seasontur. Her skal Drogba jagte mål nede i Cechs ende, og Arsenal-keeperen ser frem til at møde hans holdkammerat gennem ti år i Chelsea, men ivorianeren må ikke få håneretten.

– Jeg ser frem til at spille mod Didier, da det er længe siden, jeg har set ham. Han har været min holdkammerat gennem ti år i Chelsea, og selvom jeg også mødte ham i Champions League, da han var i Galatasaray, så glæder jeg mig til at stå over for ham. Det er altid en stor udfordring at spille mod så god en spiller som ham.

– Denne tid på forsæsonen er også vigtig. Ikke blot fordi man skal i form, men det er vigtigt at vænne sig til kampene og holde fokus. Også selvom det kun er træningskampe. Man skal mentalt gøre sig klar til en ny sæson, har Petr Cech fortalt til journalisterne frem mod fredagens kamp.

– Jeg ser frem til kampen mod All Stars-holdet, men jeg håber selvfølgelig ikke, at han scorer. Det vil nemlig betyde, at han i et helt år vil sende mig billeder af målet for at prale!

Kampen fløjtes op klokken 01.30 dansk tid.

Annonce