Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carroll fortsatte målformen i West Ham-sejr

Af Søren Nørgaard
21.01.2017 Kl. 16:59
Andy Carroll scorede to gange, da West Ham lørdag eftermiddag fortsatte sejrstimen mod Middlesbrough.

West Ham skulle forsøge at bygge videre på sidste uges sejr over Crystal Palace, da de gæstede oprykkerne fra Middlesbrough lørdag eftermiddag. The Hammers satte sig på kampen fra første fløjt og allerede efter ni minutter bragte Andy Carroll udeholdet i front. 

Manuel Lanzini sparkede et hjørnespark ind i panden på den engelske angriber, som med et kontrolleret hovedstød placerede bolden i venstreside af målet til 1-0. Efter scoringen kom Middlesbrough bedre med i kampen og efter en halv time kom udligningen. 

Callum Chambers gik med frem og viste stort overblik, da han lagde bolden på tværs af feltet til en helt fri Christian Stuani, der uden de store problemer kunne sparke udligningen ind bag Darren Randolph. Kort før pausefløjtet kom West Ham endnu en gang i front, da Andy Carroll var først på en retur. Dermed var stillingen 2-1 til West Ham ved pausen. 

Anden halvleg bød på få chancer til begge mandskaber, men i overtiden scorede Jonathan Calleri til 3-1 for West Ham og lukkede dermed kampen. Argentinerens scoring blev også den sidste og så kunne The Hammers rejse hjem til London med en sejr på 3-1. 

 

Annonce