Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carrick om ny kontrakt: Lykkelig over at fortsætte rejsen

Af Mads Bye Marboe
28.05.2017 Kl. 12:31
Michael Carrick forlængede lørdag aften sin kontrakt med Manchester United indtil slutningen af næste sæson, og midtbanespilleren glæder sig over fortsætte hos De Røde Djævle.

Michael Carrick har været i Manchester United siden 2006, og lørdag aften satte den aldrende englænder sin underskrift på en ny kontrakt med klubben.

De Røde Djævle har nu kontrakt med Carrick indtil sommeren 2018, og det glæder hovedperson selv, at han får lov til at fortsætte rejsen med sæsonens Europa League-vindere.

– Hvilken fantastisk måde at slutte sæsonen med et ny trofæ til vores kabinet. Jeg er lykkelig over, at min rejse med denne fantastiske klub fortsætter, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Carrick har vundet fem Premier League-titler, en FA Cup, to Liga Cup-titler, et VM for klubhold, et Champions League, seks Community Shield-titler og et Europa League gennem sin tid hos United.

Den 4. juni spilles der testimonial for midtbanespilleren på Old Trafford. 

Annonce