Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carrick lovpriser angrebskometen Rashford

Af Søren Nørgaard
30.04.2016 Kl. 09:45
Michael Carrick er meget imponeret over Marcus Rashfords indtræden på Manchester United-mandskabet i denne sæson.

Marcus Rashford var ukendt for mange, da han pludselig var i startopstillingen mod danske FC Midtjylland i Europa League tilbage i februar. To scoringen af den 18-årige englænder betød imidlertid, at han også fik chancen i Premier League, hvor han har udviklet sig til at være en profil på holdet. 

Den rutinerede midtbanespiller Michael Carrick lovpriser sin unge holdkammerat og er overbevist om, at han kan blive en stor profil for klubben i de kommende år:

– Man kan næsten beskrive Marcus Rashfords forår som et eventyr. Hvis man spørg ham, så ville han nok have forsøgt at blive en fast del af U/21-holdet og tage det skridt for skridt. I stedet bliver han kastet direkte ind i startopstillingen på førsteholdet grundet en skade og har ikke set sig tilbage siden, udtaler den engelske midtbanespiller til Sky Sports. 

– Jeg er meget imponeret over hans udvikling her i foråret. Han bliver hele tiden stærkere og bedre. Samtidig lader han sig ikke rive med af sin succes, hvilket er meget vigtigt. I mine øjne har han alle kvaliteter til at blive en stor profil for Manchester United, slutter Michael Carrick. 

Annonce